Chokoladekage

Chokoladekage

Den bedste chokoladekage i hele verden! Super lækker og svampet black magic kage. Chokoladekage med chokoladefrosting, bedre bliver det ikke.

Se også: 11 opskrifter med chokolade - dessert med chokolade

Ingredienser:

Chokoladekage

230 g hvedemel

400 g sukker

75 g kakaopulver usødet

2 tsk natron

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

2 æg

2.5 dl kold stærk kaffe

2.5 dl kærnemælk

120 g solsikkeolie

1 tsk vanilje ekstrakt



Chokoladefrosting

120 g blødt smør

100 g mørk chokolade

smelter og afkølet

360 g flormelis

3 spsk mælk

2 tsk vanilje ekstrakt

Kategori:
Dessert
Antal personer:
4
Sådan gør du:

Chokoladekage - black magic kage


1. Tænd ovnen på 175 grader over og undervarme.

2. Bland 230 g hvedemel, 400 g sukker, 75 g kakaopulver, 2 tsk natron, 1 tsk bagepulver og 1 tsk salt i en stor skål og bland det godt sammen.

3. Tilføj 2 æg, 2.5 dl kold kaffe, 2.5 dl kærnemælk, 120 g solsikkeolie og 1 tsk vanilje ekstrakt og pisk det godt sammen.

4. Smør et ildfast fad med smør og hæld dejen heri. Vores fad er 35x24 cm.

5. Bag chokoladekagen midt i ovnen i 35-40 min.


Chokoladefrosting


1. Smelt 100 g mørk chokolade og lad det køle af.

2. Bland 120 g blødt smør, 360 g flormelis, 3 spsk mælk, 2 tsk vanilje ekstrakt og det afkølet chokolade.

3. Fordel chokoladefrosting på chokoladekagen når den er kølet af.


Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.


black magic kageblack magic chokoladekage

Black magic kage


En black magic kage er måske en af de bedste chokoladekager man kan lave. Kagen er nem at lave og man får en lækker svampet chokoladekage, som helt sikker vil være et hit - så længe man kan lidt chokoladekage.

Til black magic chokoladekage kan man server ret meget forskelligt, men et sikkert hit er frisk frugt. Frisk frugt går rigtig godt til chokoladekage, hvor man blander det søde med det friske - mmm...

Chokoladekage med kaffe


Du kan ikke lide kaffe? Men kan godt lide en svampet chokoladekage?
Jamen, så er du heldig, fordi du kan slet ikke smage kaffen i kagen. Kaffesmagen taber til chokoladen, men kaffen gør at du får en lækker og svampet kage.

Men hvis du gerne vil lave en chokoladekage med juice, så prøv den her chokoladekage med appensinjuice