Drømmekage
Lækker og klassisk drømmekage, der smager præcis som en drømmekage skal. Nem opskrift at følge!
Her finder du den klassiske opskrift på drømmekage og den smager præcis som en drømmekage skal smage.
Drømmekagen er nem at lave og er helt ideel at lave sammen med børnene, og så kan de små passende tage den med til klassens time - hvis forældrene altså ikke liiige skal smage lidt for meget.
Ingredienser:
Kage
300 g sukker
4 æg
1 spsk vaniljesukker
280 g hvedemel
3 tsk bagepulver
2 dl mælk
70 g smør
Topping
270 g brun farin
180 g smør
1 dl mælk
200 g kokosmel
- Kategori:
- Dessert
- Antal personer:
- 4
-
Sådan gør du:
-
Godt at vide
Du skal bruge 2 skåle i opskriften.
Der bruges et fad på 35x24 cm i opskriften.
Lav kagen
1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft og beklæd en ildfast form med bagepapir.
2. Find en skål og slå 4 æg ned i skålen, tilføj 1 spsk vaniljesukker og 300 gram sukker - Pisk til massen er hvid og luftig.
3. Find en anden skål og bland 280 gram hvedemel og 3 tsk bagepulver. Sigt det i ægge/sukker blandingen og vend det forsigtigt sammen.
4. Find en kasserolle og tilføj 2 dl mælk og 70 gram smør og varm det stille og roligt på indtil smørret er smeltet.
5. Når smørret er smeltet vendes mælke/smør blandingen forsigtigt ned i dejen.
6. Hæld dejen over i formen med bagepapir og bag drømmekagen ved 175 grader varmluft i ca 30 min. Når kagen tages ud skrues op til 225 grader
Lav topping
1. Mens drømmekagen bliver bagt i ovnen, så laves toppingen. Find et kasserolle og tilføj 270 gram brun farin, 180 gram smør, 1 dl mælk og 200 gram kokosmel og varm det igennem indtil smør og sukker er smeltet og godt blandet sammen.
2. Når kagen har fået ca. 30 min i ovnen og oven er på 225 grader, så fordeles toppingen ovenpå kagen, hvorefter bages drømmekagen yderligere 5 min.?
Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.
Hvordan skal drømmekagen opbevares?
Du skal blot opbevare kagen i en lufttæt beholder og stilles på køkkenbordet - så er den ikke for langt væk, hvis du lige skal have et lille stykke mere.
Og så holder den i ca. 2-3 dage - alt afhængig af selvkontrol.