Fedtebrød

Fedtebrød

Julen er bedre med hjemmebagte fedtebrød. Denne opskrift på fedtebrød er nem og helt fantastisk. Fedtebrød med glasur høre sig til når der julebages.

Se også: 8 julebag opskrifter - nemt julebag

Ingredienser:

250 g mel

½ tsk hjortetaksalt

250 g smør

140 g kokosmel

140 g sukker


Glasur

Ca. 250 g Flormelis

Romressens

Vand

Kategori:
Dessert
Antal personer:
75
Sådan gør du:

Fedtebrød uden æg


1. Tænd ovnen på 200 grader over og undervarme.

2. Klargør 2 bageplader med bagepapir.

3. Bland hjortetaksalt og mel i en skål og smuldre smørret i skålen.

4. Tilføj kokosmelet og sukkeret og ælt dejen godt sammen til den er fast.

5. Del dejen i 6 stykker og rul 6 pølser. Læg 3 pølser på hver bageplade og tryk dem flade.

6. Bag én bageplade med fedtebrød ad gangen midt i ovnen, i ca. 10 min.

7. Mens fedtebrødet er i ovnen, så skal der laves en tyk glasur: Bland Flormelis og romessens, husk glasuren skal være tyk.

8. Tag fedtebrødet ud af ovnen og smør glasuren på mens fedtebrødet er varmt.

9. Skær fedtebrødet ud i ønskede størrelser og stil den anden bageplade ind i ovnen.


Lad fedtebrødt køle helt af inden det pakkes væk i en tæt beholder.

Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.


Julebag