Gullash med grøntsagsmos

Gullash med grøntsagsmos

Ingredienser:

2 spsk olie

400-500 g oksekød i tern

3 løg

2 fed hvidløg

3 spsk paprika

1 spsk spidskommen

140 g tomatpure (1 lille dåse)

1 tsk chili eller cayennepeber

300 g gulerødder

1 rød peberfrugt

5 dl vand

1 okse eller grøntsagsbouillonterning

Salt

Peber


1 kg kartofler

1 (450-500g) broccoli

½ dl mælk

15-20 g smør

Salt

Peber

Kategori:
Aftensmad
Antal personer:
4
Beskrivelse:
Rigtig lækker og sund opskrift på gullash med grøntsagsmos. Lækker gryderet med frisk grøntsagsmos.
Sådan gør du:
Gullash:
1. Klargør løg og hvidløg ved at pille og hakke dem fint.

2. Varm olien op i en gryde og svits oksekødet til det er brunt.

3. Tilsæt løg og hvidløg og svits videre indtil løgene er bløde.

4. Tilføj paprika, spidskommen og chili og svits det hele sammen i ca. 1 min.

5. Tilsæt: vand, bouillonterning, peberfrugt, gulerødder og tomatpure og lad gullash, stå og simre mens grøntsagsmosen laves.


Grøntsagsmos:
1. Skræl kartoflerne og rens broccolien og skær det hele i grove tern.

2. Kog kartoflerne og broccolien indtil det hele er mørt, ca. 25-30 min.

3. Når kartoflerne og broccolien er møre, så skal det moses.

4. Tilføj smør og mælk og smag til med salt og peber.