Hakket kylling med spidskål

Hakket kylling med spidskål

Lækker aftensmad med hakket kylling og spidskål. Den her opskrift på hakket kylling med spidskål tager ikke længere end 20 minutter at lave.

Rig lækker aftensmad med hakket kylling og spidskål. I opskriften er der brugt et rødt spidskål, men det kan du selvfølgelig skifte ud med et helt normalt spidskål eller rødkål for den sags skyld.

Retten er super nem at lave og børnevenlig. til slut i opskriften bliver risene vendt sammen med spidskål og hakket kyllingekød, men du kan selvfølgelig vælge at server dem hver for sig.

Ingredienser:

450 g hakket kylling

1 rødt spidskål

200 g gulerødder

1 bundt forårsløg

2 fed hvidløg

1 dåse tomatpure (140 g)

1 dl vand

2 tsk paprika

2 tsk spidskommen

4 dl ris

Salt

Peber


Kategori:
Aftensmad
Antal personer:
4
Sådan gør du:

Godt at vide


Brug en wok, en pande med en meget høj kant eller en gryde til at lave retten i - det fylder en del.


Klargør grøntsager


1 . Skræl 200 gram gulerødderne og riv dem på et rivejern

2. Skræl 1 bundt forårsløg og skær dem i tynde skiver.

3. Skræl 2 fed hvidløg og hak dem fint eller pres dem.

Lav hakket kylling m. spidskål


1. Kog 4 dl ris - se guide her.

2. Find en pande og varm lidt olie op og svits 450 gram hakket kylling til det har fået lidt farve.

3. Tilføj 1 bundt forårsløg i skiver, 2 hakket fed hvidløg, 2 tsk paprika og 2 tsk spidskommen - steg videre i 3-4 minutter.

4. Tilføj 200 gram revet gulerødder og 1 spidskål i tynde skiver - svits videre i 5-6 minutter.

5. Tilføj 140 gram tomatpure og 1 dl vand og rør det hele godt sammen - smag til med salt og peber.

6. Vend ris i til sidst og server risretten med hakket kylling og spidskål.


Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.


Tips til hakket kyllingekød med spidskål



  • Når du serverer retten, så kan du hakke den grønne del af forårsløgene og drysse på - det giver en lækker frisk crunch.

  • Hvis du har rester, så kan du vælge at fryse det til en anden dag eller du kan bruge det dagen efter - du kan fylde nogle peberfrugter med resterne, det er super lækkert.