Kanelkage med kaffeglasur
Lækker og svampet kanelkage med kaffeglasur. Nem kanelkage opskrift, der tilmed er HURTIG at lave!
Ingredienser:
Kanelkage
2 æg
400 g sukker
15 g kanel
10 g natron
2 g salt
400 g hvedemel
3.5 dl kærnemælk
125 g smeltet smør
Kaffeglasur
80 g blødt smør
250 g flormelis
8 g kakao
½ dl kaffe
- Kategori:
- Dessert
- Antal personer:
- 10
-
Sådan gør du:
-
Kanelkage
Der skal bruges to skåle.
1. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
2. I den første skål skal de tørre ingredienser blandes: kanel, natron, hvedemel og salt.
3. I den anden skål piskes æg og sukker hvidt og luftigt.
4. Sigt nu blandningen med de tørre ingredienser ned i æggemassen.
5. Tilsæt kærnemælk og pisk dejen sammen.
6. Tilsæt det smeltet smør og pisk hurtigt dejen sammen, så det bliver pisket godt ind i dejen.
7. Beklæd et ildfast fad på 20 x 30 cm med bagepapir.
8. Fordel dejen i det ildfaste fad med bagepapir.
9. Bag kanelkagen midt i ovnen i ca. 30 minutter.
Tjek løbende med en kødnål om kanelkagen er færdigbagt, men lad den endelig ikke få for meget. Det gøres ved at stikke kødnålen ned midt i kanelkagen, og hvis der ikke sidder noget dej fast, så er den færdig.
10. Tag kagen ud og lad den køle af i formen.
Kaffeglasur
Husk at alle ingredienser til kaffeglasuren skal have rumtemperatur, da glasuren ellers kan skille.
1. Find en skål og hæld smør, flormelis, kakao og kaffe.
2. Pisk ingredienserne til en jævn og tyk kaffeglasur.
3. Tag den kolde kanelkage ud af formen og fordel glasuren på.
Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.