Karrykål med kylling og ris

Karrykål med kylling og ris

Ingredienser:

400-500 g kyllingebryst

1 stort løg

3 fed hvidløg

1 spidskål

300 g gulerødder

revet

3 spsk mild karry

1 dåse kokosmælk


Kategori:
Aftensmad
Antal personer:
4
Beskrivelse:
Lækker ret med karrykål og kylling med ris som tilbehør. Utrolig nem og sund karryret som er fyldt med smag, kylling og friske grøntsager.
Sådan gør du:
Start med at kog ris til 4.

Klargør grøntsager og kylling


1. Skræl løg og hak det fint.

2. Skræl fed hvidløg og hak dem fint eller pres dem i en hvidløgspresser.

3. Rengør spidskålen og skær det i tynde strimler.

4. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern.

5. Skær senerne fra kyllingebryst og skær det i tern.

Lav karrykål med kylling


1. Varm lidt olie op i en wok og svits løg og hvidløg indtil løgene er bløde.

2. Tilføj 3 spsk karry og rist den let.

3. Tilføj kyllingekødet og steg videre indtil kyllingekødet er gennemstegt.

4. Tilføj spidskål og gulerødderne og steg videre indtil spidskålen falder sammen.

5. Tilføj kokosmælken og varm retten godt igennem og smag til med salt og peber.



Tips til karrykål med kylling



  • Du kan lave retten mere kalorielet ved at bruge light kokosmælk og erstatte risen med ekstra spidskål og gulerødder

  • Pas lidt på med den karry du bruger, de varierer meget i styrke

  • Hvis du står med et hvidkål der skal bruges, så kan du sagtens erstatte spidskålen med hvidkål

  • Du kan også sagtens erstatte kyllingekødet med svinekød eller hakket oksekød - det smager super