Lækker opskrift på kødboller i tomatsovs. Fantastisk pastaret med kødboller i tomatsovs. Spaghetti med kødboller er en lækker børnevenlig ret.
Ingredienser
- Kødboller
500 g hakket oksekød
150 g bacon
1 æg
1/2 løg
1 fed hvidløg
2 tsk tørret rosmarin
1 håndfuld basilikumblade
6 g salt
4 g peber
- Tomatsauce
1/2 løg
2 fed hvidløg
1 håndfuld basilikumblade
2 dåser hakket tomater
2 tsk oregano
Salt
Peber
- Tilbehør
350 g spaghetti
Beskrivelse
- Kødboller
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Find en skål og tilføj hakket oksekød, slå et æg ud i skålen og tilføj 2 tsk rosmarin.
- Skræl løget og hak det fint. Tilføj halvdelen til skålen og gem resten til tomatsaucen.
- Skær baconen i mindre tern og tilføj til skålen.
- Pres 1 fed hvidløg ned i skålen.
- Tag en håndfuld friske basilikumblade og hak dem groft hvorefter de tilføjes til skålen med kødfarsen.
- Tilsæt salt og peber og rør det hele godt sammen.
- Form kødboller med en spiseske og læg kødbollerne i et ildfast fad.
- Stil det ildfaste fad med kødbollerne i ovnen i ca. 20 min.
- Tomatsauce
- Varm olie op i en gryde og svits resten af løget og 2 presset fed hvidløg indtil løgene er klare.
- Tilsæt 2 dåser hakket tomater, grov hakket basilikumblade og oregano.
- Lad tomatsaucen små simre og smag til indtil kødbollerne er færdige i ovnen.
- Kog spaghetti
- Kog spaghettien efter anvisning på pakken
- Inden servering
- Når kødbollerne har fået ca. 20 min i ovnen og tomatsaucen er smagt til, så skal kødbollerne vendes i tomatsaucen.
- Hvis man har lyst kan man vende spaghettien i tomatsaucen med kødboller inden servering.