Konfekt trilogi
Lækker opskrift på konfekt trilogi - lækker blanding med marcipan, nougat, chokolade og mandler. Konfekt fyldt med smag og en smule knas - det er bare lækkert.
Ingredienser:
Konfekt trilogi bund
50 g mandler – finthakket
splitter eller flager
50 g nougat
50 g mørk chokolade
Konfekt trilogi fyld
200 g marcipan
100 g nougat
1 tsk kakao
3 dråber vand
Overtræk og pynt
200 g mørk chokolade
Pynt efter ønsker – her har vi brugt mandelsplitter
- Kategori:
- Dessert
- Antal personer:
- 5
-
Sådan gør du:
-
Godt at vide
Der kommer 5 stænger der er ca. 15 cm lange.
Konfekt trilogi bund
1. Smelt nougat og chokolade sammen. Rist mandlerne på en tør pande – pas på de ikke brænder på.
2. Bland dem med nougat og chokolade.
3. Blandingen smøres ud på bagepapir i en firkant på 15 x 15 cm.
4. Lad det størkner i mens kan du gøre fyldet klar.
5. Efter afkøling skæres pladen i 5 stænger på 3 x 15 cm.
Konfekt trilogi fyld
1. 100 g marcipan æltes med kakao og vand.
2. Både kakaomarcipan og almindelig marcipan deles i 5 portioner. Hver portion rulles ud til stænger på 15 cm hver.
3. Nougaten kommes i en sprøjtepose med rund tyl på ca. 1 cm. Nougaten varmes op enten i mikrobølgeovn eller i hænderne indtil det er formbart. Nougaten skal ikke smeltes, da det skal kunne holde formen når det sprøjtes ud.
4. Placer en af hver marcipanstænger på bundene.
5. Sprøjt nougaten ovenpå, så det lægger sig som en tilsvarende stang.
6. Lad nougaten sætte sig inden du går videre.
Overtræk og pynt
1. Temperer chokoladen.
2. Overtræk med chokolade og pynt efter ønske med krymmel, glimmer, hakket nødder eller lignende.
Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.