Lasagnette

Lasagnette

Rigtig lækker opskrift på lasagnette med bechamelsauce. Lasagnette er i bund og grund pasta med kødsovs i ovn - og det er så lækkert!

Lasagnette minder rigtig meget om lasagne, bare med pasta i stedet for lasagneplader - og det er møj lækkert!

Hjemmelavet lasagnette med bechamelsauce er ofte ligeså stort et hit ved børnefamilier, som en god omgang lasagne eller pasta med kødsovs. Du får nemlig det bedste fra begge verdener: nemlig nem aftensmad og pasta med kødsovs i ovn.
Du har muligvis smagt Knorr Lasagnette et par gange, men hjemmelavet lasagnette er bare bedre og helt sikkert mere sund.

Se også: 14 nem aftensmad – nem aftensmad opskrifter

Ingredienser:

2 spsk olie

500 g hakket oksekød

1 løg

1 fed hvidløg

250 g gulerødder

1 dåse hakkede tomater

100 g tomatpure

1 spsk oregano

1 spsk timian

1 oksekød boullion terning

250 g pasta

Salt og peber


Bechamelsauce

25 g smør

3 spsk mel

5 dl mælk

1 tsk stødt eller revet muskatnød

Salt og peber


Kategori:
Aftensmad
Antal personer:
6
Sådan gør du:

Godt at vide


Tænd ovnen på 200 grader over og undervarme.

Kødsovs til lasagnette


1. Skræl løg og hvidløg og hak dem fint

2. Skræl og riv gulerødderne på et rivejern.

3. Find en stor gryde og varm lidt olie op. Tilføj herefter løg og hvidløg og svits indtil løgene er bløde og klare.

4. Tilsæt hakket oksekød og svits videre indtil kødet er brunt.

5. Tilsæt resten af ingredienserne: gulerødder, hakket tomater, tomatpure, oregano, timian og bouillonterning.

6. Tilføj 250 gram pasta og smag til med salt og peber og lad kødsovsen stå at småsimre indtil bechamelsaucen er lavet.

Bechamelsauce


1. Smelt smør i en gryde.

2. Rør melet ud i gryden sammen med smørret og rør godt rundt indtil det har samlet sig til en smørbolle.

3. Tilsæt mælken lidt af gangen mens der røres godt rundt i gryden.

4. Tilsæt muskatnød, salt og peber og lad bechamelsaucen simre i et par minutter.

Færdiggør lasagnette


1. Hæld kødsovs med pastaen over i et ildfast fad og fordel Bechamelsaucen ovenpå.

2. Bag lasagnetten ved 200 grader over og undervarme i 25-30 minutter - indtil pastaen er mør og lasagnetten er gylden på toppen.


Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.


Lasagnette med bechamelsauce


Den her opskrift på lasagnette er med en lækker hjemmelavet bechamelsauce. Du kan dog sagtens skifte bechamelsaucen ud med mornaysauce hvis du ønsker det. Den eneste forskel på bechamelsauce og mornaysauce er at der i mornaysauce er ost.
Både bechamelsauce og mornaysauce kan du nemt lave selv, men der er også lækre købe alternativer hvis det skal være lidt ekstra nemt.

Tips til lasagnette



  • Du kan bruge præcis den pasta du vil om det skal være skruer, penne eller spaghetti - bare vælg favoritten.

  • Der er revet gulerod i denne opskrift og du kan sagtens tilføje flere grøntsager f.eks. revet squash eller spinat.

  • Hvis du har rester til overs er det godt på madpakken dagen efter ellers kan lasagnetten sagtens fryses.

  • Du kan sagens skifte bechamelsauce ud med mornaysauce, hvis du ønsker.