Pasta med kylling og broccoli
Lækker pastaret med kylling og broccoli. Cremet pastaret med kylling og pesto - lyn hurtig pastaret! Pasta med kylling og broccoli uden fløde.
Se også: 27 opskrifter med hvidløg
Ingredienser:
400 g kyllingebryst
1 broccoli
1 løg
2 fed hvidløg
100-130 g pesto
350 g pasta/spagetti
- Kategori:
- Aftensmad
- Antal personer:
- 4
-
Sådan gør du:
-
Klargør kylling
1. Skær sener fra kyllingebrysterne og skær dem i mundrette størrelser - krydr med salt og peber.
Klargør grøntsagerne
1. Pil løg og hvidløg. Hak løget groft og hak eller pres hvidløg.
2. Vask broccolien og skær den i mindre buketter. Skær stilken i tynde skiver.
Lav pastaretten
1. Find en gryde og bring vand i kog med salt og kog pastaen eller spagettien efter anvisning på pakken - de sidste 2 minutter tilføjes broccolien.
2. Når pastaen og broccolien er kogt færdig, hældes vandet fra og de sættes til side. Varm lidt olie op i gryden.
3. Tilføj løg og hvidløg til den varme gryde og svits indtil løgene er klare og bløde.
4. Tilføj kyllingestykkerne og svits indtil de har fået til stegeskorpe.
5. Skru ved for varmen og tilføj broccoli, pasta og pesto til gryden, mens der røres godt rundt.
Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.
Server pasta med kylling og broccoli
Hvis du er til ost og gerne vil have din pastaret lidt ekstra cremet, så server “lidt” frisk revet parmesan eller frisk revet emmentaler.
Derudover gør et lille drys af salte peanuts, sig super til tilbehør.
Hvis du gerne vil have lidt ekstra grønt til, så er lidt friske gulerodsstave en sikker vinder.