Tips til pasta med chorizo og pesto
- Når du serverer den her pastaret, så kan du med fordel server lidt revet ost til - det giver en endnu mere cremet pastaret.
- Hvis du gerne vil have lidt mere pesto sauce, så kan du enten tilføje lidt mælk, fløde eller mere pesto.
Hurtig pastaret med chorizo, pesto og tomater
Det tager ikke lang tid at lave denne her lækre pastaret med chorizo, pesto og tomater. Hvis du gerne vil have lidt forskellige farver, så kan du altid vælge forskellige tomat typer. Lidt mørke røde og gule blandet med normal røde tomater giver en godt farvespil og god smag.
Kombinationen af stegte chorizo, rød pesto og pasta er bare helt genial - især når det bliver blandet i samme gryde, så bliver smagen fra de forskellige ingredienser blandet godt sammen.
Lav en ny pastaret af resterne
Hvis der ikke bliver spist helt op og du har en smule rester tilbage, som ikke helt er nok til en omgang aftensmad, så kan du altid spæde op med forskellige grøntsager, såsom revet squash og ærter.
Så har du en helt ny pastaret som er lavet udfra en lækker basis rest.
Du kan selvfølgelig også spise resterne til frokost dagen efter - det smager faktisk ganske fint koldt.