Sandwichbrød

Sandwichbrød

Ingredienser:

25 g gær

3 dl lunken vand

2 spsk olie

2 tsk salt

1 tsk sukker

200 g grahamsmel

200-300 g hvedemel


Kategori:
Bagværk
Beskrivelse:
En god sandwich starter med et godt sprødt stykke brød, og det her sandwichbrød er den perfekte start. Helt perfekte grove boller til sandwich.
Sådan gør du:
Der kommer 6 sandwichbrød ud af opskriften.
Hævning: 1 time og 15 min over to omgange.

Ælt dejen sammen
1. Hæld 3 dl lunken vand i en skål og opløs gæren deri.

2. Rør 2 spsk olie, 2 tsk salt, 1 tsk sukker og 200 g grahamsmel i skålen.

3. Hæld hvedemel i lidt af gangen og ælt dejen godt sammen, sørg for at dejen ikke bliver for tør. Ælt gerne et par minutter.

4. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 45 minutter.


Efterhæve
1. Klargør to bageplader ved at lægge bagepapir på.

2. Del dejen i 6 lige store stykker.

3. Form stykkerne til flade boller og læg 3 på hver bageplader.

4. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter og tænd ovnen på 220 grader varmluft.


Bag sandwichbrødet i ovnen
1. Bag begge bageplader med sandwichbrød i ovnen på samme tid.

2. Sandwichbrødet skal have 11-14 minutter i ovnen, indtil de er gyldne.

3. Tag sandwichbrødet ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.