Tærte med aubergine og tomat

Tærte med aubergine og tomat

Lækker tærte med aubergine og tomat. Sund tærte med aubergine og en lækker sprød og grov tærtedej - så er tærten også nem at lave!

Her har du en nem tærte med aubergine, som passer ind i hverdagen hvis det skal være lidt nemt, men stadigvæk sundt og lækkert.

Det perfekte tilbehør til en tærte som den her må næsten være en lækker grøn salat og et sprødt stykke brød med smør.
Hvis du ikke spiser helt op kan du sagtens gemme resterne i køleskabet og spise tærten kold til frokost dagen efter.

Ingredienser:

Tærtedej

150 g grahamsmel

100 g havregryn

60 g hvedemel

140 g cremefraiche

20 g olie

1/2-1 dl vand

5 g salt

3 g peber



Tærtefyld

1 aubergine

250 g cherry tomater

1 løg

200 g creme fraiche

8 æg


Kategori:
Aftensmad
Antal personer:
4
Sådan gør du:

Godt at vide


Vi bruger en tærteform på 24 cm i diameter.

Tærtedej


1. Tænd ovnen på 200 grader over- og undervarme.

2. Find en stor skål og bland: Grahamsmel, havregryn, hvedemel, olie og creme fraiche. Ælt det godt sammen.

3. Smør en tærteform med smør og fordel tærtedejen i tærteformen. Prik huller i tærtedejen med en gaffel.

4. Bag tærtedejen midt i ovnen i 15 minutter.

Tærtefyld med aubergine


1. Skræl løget og hak det fint.

2. Vask auberginen og skær den i grove tern.

3. Varm en pande op og svits løg og auberginen indtil løgene er bløde.

4. Fordel aubergine, løg og cherrytomaterne på tærtedejen.

5. Pisk æg, creme fraiche og mælk godt sammen i en skål og krydr med salt og peber - hæld æggemassen over i den forbagte tærtedej.

Bag tærten med aubergine og tomater


1. Bag tærten midt i oven i ca. 20 minutter, indtil æggemassen er fast og tærten er gylden og lækker.


Du kan følge opskriftslageret på Facebook hvor der løbende bliver lagt opskrifter op.