Lækker ret med karrykål og kylling med ris som tilbehør. Utrolig nem og sund karryret som er fyldt med smag, kylling og friske grøntsager.
Ingredienser
400-500 g kyllingebryst
1 stort løg
3 fed hvidløg
1 spidskål
300 g revet gulerødder
3 spsk mild karry
1 dåse kokosmælk
4 del ris
Beskrivelse
- Lav ris
- Skyl risene og kog dem efter anvisningen på pakken.
- Klargør grøntsager og kylling
- Skræl løg og hak det fint.
- Skræl fed hvidløg og hak dem fint eller pres dem i en hvidløgspresser.
- Rengør spidskålen og skær det i tynde strimler.
- Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern.
- Skær senerne fra kyllingebryst og skær det i tern.
- Lav karrykål med kylling
- Varm lidt olie op i en wok og svits løg og hvidløg indtil løgene er bløde.
- Tilføj 3 spsk karry og rist den let.
- Tilføj kyllingekødet og steg videre indtil kyllingekødet er gennemstegt.
- Tilføj spidskål og gulerødderne og steg videre indtil spidskålen falder sammen.
- Tilføj kokosmælken og varm retten godt igennem og smag til med salt og peber.
Tips til opskriften
- Du kan lave retten mere kalorielet ved at bruge light kokosmælk og erstatte risen med ekstra spidskål og gulerødder
- Pas lidt på med den karry du bruger, de varierer meget i styrke
- Hvis du står med et hvidkål der skal bruges, så kan du sagtens erstatte spidskålen med hvidkål
- Du kan også sagtens erstatte kyllingekødet med svinekød eller hakket oksekød – det smager super