One pot ris med kylling

One pot ris med kylling

Risret med kylling og ærter

https://nem-madplan.dk

En lækker opskrift på one pot ris med kylling. Opskriften smager fantastisk, så er den nem at lave og kræver kun én gryde. Altid godt med nem aftensmad.

Utrolig nem risret med kylling og ærter der passer perfekt til en travl hverdag – alt laves i en gryde og man kan nåde at rydde køkkenet op imens retten stort set passer sig selv. Udover det så er retten også fyldt med protein, da både kylling og ærter indeholde en god mængde protein.

Ingredienser

  • 2 spsk olie

  • 450-500 g kyllingebryst

  • 200 g ris

  • 200 g ærter

  • 0.5 l vand

  • 1 hønse eller grøntsags bouillonterning

  • 2 spsk citron saft

  • 2 tsk paprika

  • 2 tsk timian

  • 1 tsk hvidløgspulver

  • 1 spsk brun farin

  • 0.5 tsk peber

  • 0.5 tsk salt

  • 1 bundt persille

Beskrivelse

  • Bland alle de tørre ingredienser i en dyb tallerken: Paprika, timian, hvidløgspulver, brun sukker, salt og peber.
  • Skær kyllingen i skiver og bland 2 spsk af de tørre ingredienser godt sammen med kyllingen.
  • Tag en gryde og varm 2 spsk olie og steg kyllingen i en gryden indtil kyllingen har fået stegeskorpe.
  • Tag kyllingen op og sæt til side.
  • Tilsæt vand, boullionterning, citron saft, ærter, ris samt resten af de tørre ingredienser.
  • Bring det hele i kog og lad retten simre i 15-20 minutter, indtil væsken stort set er væk.
  • Tilsæt kyllingen og smag til med salt og peber.
  • Hak persillen groft og servér ved siden af gryderetten, det sætter prikken over i’et.

Tips til opskriften

  • Hvis man vil bruge brune ris så skal retten koge i 35-40 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *