En sund og alternativ opskrift på svensk pølseret med rodfrugter. Lækker og sund opskrift der er nem af lave.
Ingredienser
2 spsk olie
500 g kartofler
500 g gulerødder
350 g pastinak
400 g pølser
1 løg
4 tsk paprika
150 g tomatpuré
3 dl mælk
2.5 dl fløde
Salt
Peber
Beskrivelse
- Skræl og skær kartoflerne, gulerødderne og pastinak i mundrette størrelser og kog dem indtil de næsten er færdige.
- Hak løget fint samt skær pølserne i mundrette størrelser.
- Tilføj olien til en gryde og svits løgene indtil de er bløde og tilsæt herefter pølserne og svits indtil pølserne har fået lidt stegeskorpe.
- Tilsæt 4 tsk paprika, 500 g kartofler i tern, 500 g gulerødder i tern, 350 g pastinak i tern, 3 dl mælk, 2.5 dl fløde og 150 g tomatpuré og lad retten simre i 10-15 minutter – rør rundt løbende.
- Smag til med salt og peber.