Aspargessuppe

Aspargessuppe – Nem og lækker opskrift

Aspargessuppe

Elsker du suppe? Så er denne opskrift på hjemmelavet aspargessuppe lige noget for dig! Aspargessuppe er en klassisk ret, der både er fyldt med smag og nem at lave.

Med få ingredienser og en simpel fremgangsmåde kan du imponere med en cremet og velsmagende suppe, der er perfekt til både hverdag og festlige lejligheder.

Du skal kun prøve denne nemme opskrift på aspargessuppe, hvis du ønsker en lækker og cremet suppe. Har du spørgsmål eller tips til din egen version?

Skriv gerne en kommentar – vi vil elske at høre fra dig!

Ingredienser

  • 2 dåser aspargessnitter á 430 gram

  • 30 gram smør

  • 6 spsk hvedemel

  • 1.5 liter vand

  • 3 hønsebouillonterninger

  • 2.5 dl madlavningsfløde

  • ½ tsk groft salt

  • friskkværnet peber

  • 1-2 bundter friske asparges

Beskrivelse

  • Sådan laver du hjemmelavet aspargessuppe
  • Smelt smørret: Find en stor gryde, og smelt smørret ved middel varme.
  • Lav en smørbolle: Tilsæt hvedemel, og rør godt rundt, indtil du har en jævn smørbolle.
  • Tilsæt aspargesvandet: Hæld vandet fra de to dåser aspargessnitter i gryden, og rør, indtil smørbollen er opløst.
  • Kog suppen op: Tilsæt 1,5 liter vand og bouillonterningerne. Bring suppen i kog under omrøring.
  • Tilføj aspargessnitterne: Når suppen koger, tilsættes asparges fra dåserne. Lad suppen simre i ca. 10 minutter.
  • Friske asparges og fløde: Skyl og knæk de friske asparges. Tilsæt fløde og de friske asparges til gryden, og varm suppen godt igennem.
  • Smag til: Krydr med salt og peber efter smag.

Tips til opskriften

  • Hvis du ønsker en tykkere konsistens, kan du jævne suppen med en meljævning. Husk at lade suppen koge godt igennem, så den ikke smager af mel.
  • Gør suppen mere cremet: For en ekstra cremet aspargessuppe kan du bruge piskefløde i stedet for madlavningsfløde. Det giver en rigere smag, der passer perfekt til denne klassiske suppe.
  • Pynt med sprødt tilbehør: Top suppen med sprødstegt bacon, ristede brødcroutoner eller hakket frisk persille for at tilføje tekstur og ekstra smag.

Perfekt tilbehør til Aspargessuppe

Server din aspargessuppe med sprøde flutes eller et stykke hjemmebagt brød. Det gør retten endnu mere mættende og lækker.

Hvis du gerne vil have lidt mere knas i din aspargessuppe så tilføj lidt sprødstegte bacon eller croutoner.

Hjemmelavet aspargessuppe der mætter

Den her aspargessuppe er dejlig tyk og mættende, men hvis man gerne vil have den mætter lidt mere eller savner noget fylde.
Så kan du nemt opnå det ved at tilføje enten stegte kyllingestykker, kødboller eller rejer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *